Vi er en selvejende institution som ligger midt i byen, i en gammel villa fra 1885 i 2. etager, tæt på grønne områder og i gåafstand til offentligt transport.
Børnehaven er normeret til 50 børn i alderen 2,10 til 6 år. Vi er en lille børnehave i hjemlige omgivelser, hvor der er plads til ro, nærvær og omsorg.
Vi tilbyder blandt andet: Børneyoga, ture ud af huset på gåben og i ladcykel, bålaktiviteter i vores bålhytte, kreative aktiviteter, besøg på Ringsted musikskole, en inspirerende legeplads med plads til leg og fantasi, en kolonihave i gåafstand.